Matriks Demokrati - Den absolut mest logiske måde at stemme til et Folketingsvalg på

Burde man ikke kunne stemme på
fx:

- To forskellige partier?

eller fx:
  - Et bestemt partis socialpolitik
  - Et andet partis økonomiske politik
  - Et tredje partis udlændingepolitik og
  - Et fjerde partis uddannelsespolitik?

 
eller fx:

  - stemme på eet bestemt parti, men fravælge et bestemt område (fx udlændigepolitikken) hvis man er rygende uenig med partiets linie?

Hvorfor skal vi stemme på eet bestemt partis hele programpakke, selv om vi langt fra er enige med partiet i hele pakken?

   
Jo, selvfølgelig skal vi kunne stemme på en anden  måde end vi gør i dag! Demokratiet må gerne udvikle sig. Der er andre måder at stemme på, som i højere grad vil afspelje sammensætningen af befolkningens politiske holdninger end det gør i dag. Demokrati, handler jo netop om at afspejle befolkningen og ikke nødvendigvis politiske partier.

Vi giver via matriksdemokrati.org et bud på, hvordan det kan lade sig gøre i praksis.

Matriksdemokrati er en ide, et forslag til et Folketingsvalgsystem der i meget højere grad end i dag, afspejler befolkningens holdning. Det handler om at genopdage demokratiet. Det handler om at vælgerne kan fortælle politikerne hvad de reelt mener. Det handler om at politikerne i meget højere grad end i dag, skal lytte til befolkningen hvis de vil have stemmer. Læs mere om hvad matriksdemokrati er her.
   

Hvordan ville du stemme?

 
Fortæl os hvordan du ville stemme her hvis det var muligt at stemme efter et matriksdemokratisk valgsystem! Jo flere der deltager i vores prøveafstemning, jo større chancer er der også for at matriksdemokrati vinder indpas i det politiske system i større eller mindre grad. Prøvestem efter matriksdemokratisk folketingsvalgssystem nu