Matriks Demokrati - Den absolut mest logiske måde at stemme til et Folketingsvalg på

Q&A: Kendte problemstillinger og løsningsforslag i matriksdemokratiet

 

Masser af problemstillinger:

I sagens natur, er der masser af problemstillinger i et så anderledes system som vi forsøger at præsentere. Vi har langt fra løst alle problemstillinger, men vi er godt på vej til at løse en del af de ting, som mange opfatter som et problem. Bare fordi noget virker svært eller bare fordi der er udfordringer, er det jo langt fra ensbetydende med at problemerne eller udfordringerne ikke kan løses. Vi giver her et bud på de problemstillinger og udfordringer som vi selv kan se der findes i et matriksdemokratisk system, samt løsningsforslag til de elementer vi har løsningsforslag til. Vi ser MEGET gerne inputs fra dig. Hellere end gerne inputs om problemer som du ser, som vi ikke selv har fået øje på. Og også meget gerne løsninsforslag naturligvis. problemer og løsninger i matriksdemokratisk valgsystem

Spændende men uladsiggørlig i praksis?

 
Det man hører oftest er, at matriksdemokratisk valgsystem er en spændende form og nytænkning som behøves, men at det i praksis er uladsiggørligt.

Det er så spørgsmålet. Er det ikke fordi vi har vænnet os til en bestemt form. Vi fortæller os selv at der ikke findes andre alternativer. Men det gør der. Det er bare et spørgsmål om at sætte sig ned, tænke tingene igennem og finde løsninger.

Det er rigtigt, at der er en lang række rent praktiske problemstillinger i et matriksdemokratisk valgssystem. Men som bekendt, så er første skridt til at løse et problem, at man kan definere problemet. Vi er overbeviste om, at matriksdemokratisk system sagtens kan gennemføres i praksis. Vi er også overbeviste om, at matriksdemokratiet vil ændre sammensætningen i Folketinget væsentligt. Alene det, er i øvrigt tankevækkende. Matriksdemokrati vil også afspejle befolkningens politiske sammensætning meget bedre end Folketinget i dag og politikerne skal lære sig et helt nyt sæt spilleregler. Men dine holdninger bliver væsentligt bedre repræsenteret og det er vel det som demokratiet egentlig handler om?

Nedenfor har vi taget et par kendte problemstillinger op, forsøgt at definere dem og forsøgt at give nogle forslag til løsninger af problemerne. Det er kun et lille udpluk og det er og bliver et forslag til løsning som forhåbentlig vil danne grundlag for en sund debat.

Vi vil meget gerne høre fra dig, om hvad du opfatter som problem i et matriksdemokratisk system. Skriv gerne til os. Har du forslag til løsninger af nogle af de beskrevne problemer eller problemer som du selv har opdaget, så hører vi også meget gerne fra dig. Du kan skrive til os på flg. formular.
 

Vælgerne kan ikke sætte sig ind i alle partiers politikker

Det opfattes af nogle som een af problemerne i matriksdemokrati, men i virkeligheden er det jo ikke spor anderledes end i dag, hvor mange vælgere heller ikke har sat sig ind i partiernes politikker. Mange stemmer ud fra hvad de altid har stemt. Forskellen i matriksdemokrati fra det nuværende system er, at nu har vælgerne muligheden for at stemme på den ene politik, som de måske har sat sig ind i og har en egentlig holdning til uden at de behøver at skifte parti. Det kunne fx være udlændingepolitikken hvor man gerne vil give DF sin stemme, uden at DF får stemme på andre områder. Det kunne være miljøpolitikken hvor man mener at fx SF skal have sin stemme osv.

Kategorisering af emner

 
Det siger sig selv, at det kan blive noget af en svær opgave at kategorisere forskellige emner. Hvis Folketinget skal stemme om fx. hvorvidt vi skal tage flere flygtninge, eller hvorvidt burka / tørklæde skal forbydes eller ej, hører det så ind under udlændinge-, social-, udenrigs-, finans-, religion- eller helt andre politiske områder?

Alt afhængig af om emnet kategoriseres som det ene eller det andet politiske område, varierer flertallet jo i et matriksdemokratisk system, hvilket betyder at udfaldet også kan blive totalt anderledes.

Løsningsforslag:
Een af løsningerne på problemet kunne fx være at oprette et uafhængigt og neutralt organ eller udvalg, som har til formål udelukkende at kategorisere emnerne. Et sådant organ kunne eksempelvis dannes af et bredt udvalg af helt almindelige mennesker, da det jo er almindelige mennesker der har stemt til Folketingsvalget. De fleste har jo nok en ide om, hvad der går ind under det ene eller det andet. Man kunne måske endda sørge for at deltagerne kun havde en tidsbegrænset periode i "udvalget" og dermd sørge for, at det blev sværere at bestikke medlemmerne... osv.
Kategorisering af emner i et matriksdemokratisk valgsystem
 

Hvordan laver man et "kompromis"?

 
I et matrikdsemokratisk system, bliver der åbnet op for mange flere og sunde kompromisløsninger. Et eksempel kunne være at vi har et parti som har flertal indenfor socialpolitikken (det kunne fx være Socialdemokratiet og SF i fællesskab) og et parti som har flertal indenfor økonomipolitikken (det kunne være Venstre). Socialdemokratiet og SF vil kunne gennemføre en bestemt socialpolitik, men det kræver, at de kan indgå kompromiss med Venstre som sidder med magten på økonomipolitikken.

Hvor vi i et eksemplet ovenfor, et traditionelt system, vil ende op med et SF og Socialdemokratiet der blot gennemtrumfede en socialpolitik, vil vi i et matriksdemokratisk system have en modvægt på økonomien som der skal samarbejdes med for at opnå et kompromis. Alle involverede parter er nødt til at give efter for at opnå et kompromis som alle kan leve med. Derved er det tanken, at der opnås kompromisser som er væsentligt mere afbalancerede end hvis et eller flere partier med et bestemt tilhørsforhold til enten højre eller venstre havde magten alene.
Kompromiss
 
Et andet eksempel: Det kunne være SF og Enhedslisten fik flertal for deres miljøpolitik. De vil så mere eller mindre kunne udstikke retningslinierne for den danske miljøpoliti, men igen er de afhængige af eksempelvis Venstre eller De Konservative, som fx kunne sidde med flertal på økonomien. Så må partierne indgå kompromisser for at opnå en balance.  
   

Vi kan ikke lave et "helt" politisk program vi kan præsentere vælgerne for

 
Det er een af de store kritikpunkter af matriksdemokratiet. Men det er i virkeligheden ikke meget anderledes end i dag, hvor de politiske partier laver kompromisser på kryds og tværs for at få deres "program" til at hænge sammen. Politikerne lover eet, og når de bliver valgt ind, gør de noget helt andet, NETOP fordi de ikke har flertal alene og er tvunget til at lave kompromisser med partier de er tættest beslægtet med.

I et matriksdemokratisk system, vil politikerne skulle lære et helt andet sæt af kompromisløsninger som går på kryds og tværs af partierne. Man kan forestille sig at venstrefløjen ville få flertal på fx. socialpolitik og uddannelsespolitikken, men må gå på kompromis mht. finansieringen hvor det kunne være at højrefløjen havde flertal. Alt i alt giver det en meget sundere politik, idet det hverken er højre eller venstrefløjen der gennemtrumfer deres politik, men man er tvunget til at arbejde sammen "hen over midten" og derved i meget højere grad finDen rigtige balance i tingene.

Vi kan ikke blande højre og venstre partiernes politik og opnå een fornuftig politisk linie

 
Vi påstår det modsatte. Det er NETOP ved at blanDe to fløje, at vi opnår en god balance. I et matriksdemokratisk system, vil politikerne blive tvunget til at samarbejde mellem højre og venstrefløjen. Selv om fx socialdemokratiet ville få flertal til fx en uddannelses eller flygtningepolitiske områder vil højrefløjen kunne bremse evt. tiltag, hvis de fx. havde flertal på de finanspolitiske områder. Derved opnås et godt kompromis, da højre og venstre partierne er tvunget til at finde en løsning som begge parter kan gå ind for.

Som det er i dag, er det jo enten højrefløjen der får sin vilje på bekostning af venstrefløjen eller omvendt. Der har gennem årene ofte været ført blok politik som de fleste er enige om ikke er nogen god ide.

Et demokrati hanlder om at tilgodese og så vidt det er muligt tage hensyn til alle samfundets parter. Det gøres ikke ved blokpolitik. Det gøres ej heller ved at politiske partier tvinger dets medlemmer til at være partisoldater som i virkeligheden betyder at man stemmer som partiet beordrer fremfor at stemme efter sin egentlige overbevisning.
Matriksdemokrati
   
Dette afsnit vil også blive opdateret hen ad vejen med flere kendte problemstillinger og løsningsforslag.
     
Næste afsnit:
Fordele og ulemper ved matriksdemokratiet